House of Impact ønskede sig motiver med natur og spirende forår til at pryde deres store industrielle lokaler. Valget faldt på en spirende forårsskov med anemoner i enkelt stil på en væg i deres eventlokale og to runde vægophæng til andre lokaler, for at binde det hele sammen.
Farvepaletten er tilpasset firmaets egne farver fra deres visuelle identitet, samt stedets interiør.
“Et projekt som vi virkelig har glædet os til! Et smukt natur motiv af @leaesther som både medlemmer og event gæster kan nyde og fordybe sig i.
Wichmandsgade er ikke just fuld af natur, så det er vigtigt for os at bringe naturen tæt på beboerne på alle mulige forskellige måder.
Mange tak for et behageligt samarbejde og et smukt resultat.”
Catharina Christiansen
Head of Community, House of Impact